Interesserede tjenesteudbydere vil kunne få adgang til de bildata, som de har brug for, via en sikker fjernserver på baggrund af en aftale med bilproducenten.
Desuden kan uafhængigt administrerede neutrale servere sættes op til at gøre bildata tilgængelige for interesserede tredjeparter uden behov for indgåelse af en aftale med producenten af en bil, varebil, lastbil eller bus. Den type servere er helt ”neutrale”, hvilket betyder, at de hverken drives eller finansieres af producenterne, men af en uafhængig part. Det kræves naturligvis, at operatørerne af disse neutrale servere implementerer det højeste niveau af sikkerhed og databeskyttelse.
Forskellige virksomheder har allerede udvist interesse for at opstille den type uafhængigt administrerede servere. IBM har fx for nylig lanceret en tjeneste, som via deres cloud-platform gør bildata tilgængelige for parter, der ønsker at udvikle nye og innovative tjenester.
Den neutrale server vil også gøre data tilgængelige for især små og mellemstore virksomheder med tilbud om adgang til data fra flere mærker på samme server, så de ikke skal bruge flere servere fra de individuelle producenter.
Desuden giver den neutrale server kunderne et valg. Med en neutral server er det brugerne af køretøjerne, som beslutter om hvorvidt de ønsker at få tjenesterne fra producenten af køretøjerne, producentens netværk af autoriserede værksteder eller andre tjenesteudbydere efter brugerens eget valg.
Tjenesteudbydere kan få fair og rimelig adgang til de data, som de skal bruge for at kunne tilbyde deres tjenester til bilbrugerne. Det omfatter uafhængige værksteder, fleet-operatører, forsikringsselskaber etc. Alle informationer, der er tilgængelige for producentens netværk af autoriserede værksteder, vil blive gjort tilgængelige på samme betingelser for uafhængige tredjeparter, der tilbyder konkurrerende tjenester: data af samme type, omfang og kvalitet på samme tid og til samme pris.
Dette koncept til overførsel af bilgenererede data sikrer adgangen til dataene på en helt gennemsigtig og anonymiseret måde. Det vil sige, at den neutrale server gør det muligt, at tjenesteudbydere (og deres præcise tjenester) kan være ukendte for producenten af køretøjet. Dermed bidrager den til innovation og giver mulighed for fair og åben konkurrence.
Hvad er den sikreste og mest beskyttede måde at dele bildata på?
Hvilken type data kan min bil dele?
Kan jeg bestemme, hvilke personlige oplysninger jeg ønsker at dele?